Bookmark and Share     Sitemap    
    Red Verden - Save The World       
 

Katastrofen delvist stoppet - Venstre kommer til undsætning

Skrevet af SolarPanels ApS Administrator
09-11-2012 13:25

Stop for solcellefesten med tilbagevirkende kraft afværget

Efter at Martin Lidegaard kom med sit udspil om at ville ændre nettoordningen for vedvarende energi med tilbagevirkende kraft, har han virkelig fået så meget på pukkelen, at det værste nu synes at blive pillet ud.

Både i Solcelleforeningen og Husstandsvindmølleforeningen, samt mange andre steder er der protesteret voldsomt mod hans forslag til lovændringen, hvor den største svinestreg var at det skulle ramme eksisterende kunder med tilbagevirkende kraft, således at de der havde købt anlæg her i 2012 kun kunne regne med at nettoafregningsprincippet ville vare i 10 år frem. Altså et tyveri af aftalen på de sidste 10 år.

Her til morgen har Venstres Klima og Energiordfører Lars Christian Lilleholt bebudet, at Venstre vil blokere for en ændring af reglerne med tilbagevirkende kraft. Så nu kan de der er kommet på ordningen ånde lettet op.

Nu resterer der blot at redde aftalen fremadrettet, således at der vil forblive et solcellemarked i Danmark, også for private. Dette er i høj grad med til at gøre noget ved klimaproblematikken, at det fortsat er et folkeligt projekt. For det første ved vi fra masser af undersøgelser, at en familie der har fået ret til at være deres egne elværksdirektører, begynder at sparre på energien, hvilket er den aller bedste måde at reducere co2 på.

Vi ved også at da vindmøllerne var folkeeje, var der stor tilslutning og opbakning til dem. Dette forsvandt da møllerne blev overtaget af storkapitalen, og båndet og fællesskabet til befolkningen blev brudt. Vi skulle jo nødigt opleve det samme med solceller.

Kategori: SolarPanels ApS

Kommentarer

  • #1
  • Poul Schack
    17-11-2012 09:39
    Hej Vagn.
    Venstre har blokeret for den del af lovforslaget som omhandlede en ændring med tilbagevirkende kraft. Nu lægger det fast, at de der er på nettordningen, samt de der inden mandag aften midnat indgår en kontrakt om et solcelleanlæg med en bindende underskrift på, vil være under nettoloven i 20 år frem.
    Ingen ved helt præsist om det bliver imorgen midnat eller i overmorgen midnat som er sidste chance.
    Dog står det fast at de der kommer med inden er garanteret i 20 år. Så skynd dig ligesom tusindvis andre at få dit anlæg købt.
    Uanset hvor du køber skal der ligge en bindende kontrakt, og så har du helt op til 30 dage til at få det tilmeldt til energiselskabet/Energinet, som er rigeligt i den grad, da denne process kun tager ganske få minutter. Derefter har du helt op til 6 måneder inden dit anlæg skal være opført og tilsluttet.
    Iøvrigt giver vi 5% på alle anlæg lige til det er for sent.
    Venlig Hilsen Poul Schack.


  • #2
  • vagn rauhe
    16-11-2012 11:46
    Kan venstre blokere for folketingsbeslutning om lov med tilbagevirkende kraft vedrørende solceller, som der er lagt op til af Martin Lidegaard?
    Hvis ja, så forklar hvorfor?


1 

Skriv en kommentar

Copyright © SolarPanels.dk, 2007 - 2024. Alle rettigheder forbeholdes.
SolarPanels ApS | CVR: 36061332 | Christiansmindevej 12D, 8660 Skanderborg - DANMARK | Tlf.: +45 6014 3292 | polle@solarpanels.dk