Som de fleste ved, så har det været et turbulent år for solcelle branchen her i 2013, med flere lovændringer undervejs.I marts måned, blev der lukket ned for de store markbaserede anlæg på op til 400 kW. Senere i juni, blev der også lukket ned for store tagbaserede solcelleanlæg. En del af disse anlæg kom dog med på den timebaserede nettoordning til 1.30 kr/kW på de overgangsordninger der blev designet i tillæg til loven.
Tilbage er der så stadig den timebaserede nettoordning, men nu med en kvota, som vil blive opbrugt inden årets udgang, da den kun er på 20 mW. Vi skal huske på at sidste år blev der opført mere end 500 mW, så 20 mW er stort set ingenting. I øjeblikket er vi ved at undersøge hvordan det kommer til at fungere, så som, om det er først til mølle princippet, og i hvilket fald, hvis ”mølle”. Dette vil vi informere om på hjemmesiden, så snart de der skal svare på dette er tilbage fra sommerferie. Dog ved vi at der er yderlig en grænse der skal respekteres for den resterende kvote. 6 kW er nemlig genindført igen. Vi lykkedes dog med under den gamle nettolovgivning at lave 6 kW anlæg som producerede omkring 13.000 kWh, så dette er stadig lovligt. Med den timebaserede nettoordning får man hvis man kommer på her i 2013, under den begrænsede kvote, 1.30 kr for hver kWh man er nødt til og sælge, for de første 10 år, og derefter får man markedsprisen de næste 10 år, som lige nu er på ca. 40 øre/kWh.
I forhold til tidligere under den årsbaserede nettoordning, er man nu nødt til og tænke lidt mere strategisk for at få en god økonomi i sit solcelleanlæg. For at øge rentabiliteten i et sådant anlæg, skal man nu ikke gå efter og producere al sin strøm selv, men hellere sigte efter at gå efter ca. halvdelen. Ved at gøre dette, får man en højere sammenfaldsprocent, altså flere timer forholdsmæssigt, hvor produktion og forbrug følges ad, og her har værdien af den producerede strøm jo stadig en værdi på omkring 2.10 kr/kWh. Mange forbrugere kan hos deres net selskab få et login, så man kan følge sit daglige energiforbrug, hvilket er et udmærket værktøj til at designe det mest økonomisk fordelagtige anlæg.
Lige nu kan man med fordel også begynde at tænke i at vestvendte anlæg vil give en bedre økonomi, eftersom at familien forbruger mere strøm om eftermiddagen end midt på dagen. Alle disse muligheder, hjælper vi dig gerne med lidt ping-pong omkring.
For fællesbaserede anlæg, kan man stadig så længe kvoten ikke er fyldt op, få 1.45 kr/kWh de næste 10 år, hvis man vel og mærke kommer med i år. Det nye er, at anlægget ikke behøver at ligge på grunden, men at det stadig skal være forbundet i installationen, står dog stadig ved magt. Derfor er der også grænser for hvor langt det kan flyttes væk fra selve installationen, men nogle steder vil det absolut være en fordel med lempelsen, hvis der f.eks. ikke er tagplads nok på ens ejendom, eller at tagene er fyldte med forhindringer etc.
Kommer man ikke med på den timebaserede nettoordning i år, uanset om dette måtte være for fællesanlæg eller almindelige private anlæg, må man vente til næste år, hvor de første 10 års afregning af overskudstrøm så vil falde til 1.16 kr/Kwh for private anlæg, og for fællesanlæg ned til 1.28 kr/kwh, og således vil det vedblive med at falde år for år. Så sagt højt og klart – vil du have solceller op, så spild ikke tiden, men kom i gang. Uden for den lille bitte kvote er der dog også muligheder, og her er ingen størrelsesmæssig begrænsning.
For at det kan betale sig og bruge denne ordning, kræver det at man forbruger strøm, og helst de næste 10 år der hvor installationen er opført. Et kølehus er et udmærket eksempel på dette, da det bruger strøm både i weekenden og i sommerferien, og allermest om sommeren mens det er varmt, og vi har den højeste produktion. Her vil man typisk designe et anlæg, som producerer den samme mængde strøm, som anlægget forbruger. Så vil 99% af produktionen have den samme værdi som man giver for strømmen. Her vil vi også gerne indgå i en pingpong dialog med dig, så du kan få designet det mest økonomisk rentable anlæg, som passer bedst til en svingende forbrugs og produktionskurve for hele året.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.
