Nu indrømmer Sikkerhedsstyrelsen så, at man brugte en forkert målemetode da man testede 10 forskellige invertere, blandt andet SMA 3000TL-21 og Kostal Piko 5,5 fra Tyskland som vi her i firmaet har solgt rigtigt mange af. Vi havde i en periode nærmest storm på vores telefonlinjer af bekymrede kunder, og har brugt utrolig megen tid både på skriftlige og mundtlige beroligelser af folk, som var bekymrede, bange, og i nogle tilfælde rasende.
Som fast medlem i den rådgivende arbejdsgruppe under Energinet, kunne vi konstatere i 2011, at Danfoss gik uhyre offensivt ind i debatten omkring at kræve at alle transformerløse invertere herunder de 2 ovennævnte skulle have et ”B” relæ. Ja man inviterede sågar Sikkerhedsstyrelsen på besøg nede i Nordborg.
Det viser jo med al tydelighed, hvad lobbyister sammen med det herskende lag kan få igennem. Så det er vist ikke bare Sikkerhedsstyrelsen der skal have røde ører lige nu, men også deres rådgivere, der på det tidspunkt havde en meget stor interesse i at få konkurrerende invertere dømt til at skulle bruge det meget dyrere ”B” relæ.
Til sidst blot lige en strøtanke: Hvad mon Corydon og Helle Thorning fik ud af den aktiehandel til Goldman Sachs? Kunne det tænkes at den kriminelle bank har tilbudt at sponsorere Stephen Kinnock’s valgkampagne til EU parlamentet? Ja det kunne det!!! Gad vide om der er mere? Meget, meget, mere…….
Læs artiklen >> Chefingeniør om inverter bommert - en ærgelig fodfejl...
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg