Polykrystallinske solceller er kendetegnet ved at være bygget op på samme måde som monokrystallinske solceller, men som det ligger i navnet, af mange mindre solceller der varierer i størrelse og retning.
Der hvor polykrystallinske solceller kommer til deres ret, er i Syd Europa, eller i andre varme lande, idet de tåler varmen en smule bedre end de monokrystallinske produkter gør.
I øjeblikket er der stor efterspørgsel på polykrystallinske moduler, især i Syd Europa, og i Syd Staterne i USA. Dette har bidraget til at de polykrystallinske solceller i øjeblikket er lidt dyrere på verdensmarkedet, end de monokrystallinske.
De polykrystalinske solceller, kan med dagens teknik ikke komme så højt op i effektivitet som deres fætre, de monokrystallinske. Dette skyldes, at de ikke reagerer positivt på doping med atomer, som er en fremgangsmåde der anvendes for at øge effektiviteten på monoerne.
Fælles for de to ”fætre” monoer og polyer, er at der ved fremstillings metoden forbruges meget mere energi, og derfor er de ikke nær så gode i CO2 regnskabet som deres ”kusiner” tyndfilmene.
